Sundhedsforsikring

Sundhedsforsikringer oplever et sandt boom i antallet af forsikrede. Der har i mange år været fokus på det offentliges tilbud omkring hospitaler, og flere mener at det offentlige ikke kan tilbyde den hurtighed og service som de private sygehuse og privat hospitaler. Derfor er der specielt mange erhvervsaktive der får tegnet sundhedsforsikringer via deres arbejde.  

sundhedsforsikring, sundhed, forsikring, syge, forsikringer, forsikringsselskab

generelt Om SundhedsForsikringer

Sundhedsforsikringer er meget forskellige og dækker forskellige ting. De fleste sundhedsforsikringer dækker skader og sygdomme generelt. Enkelte sundhedsforsikringer har primært fokus på forebyggelse og behandling af direkte arbejdsrelaterede skader. En sundhedsforsikring kan dække:

  • Undersøgelser, behandlinger og efterbehandlinger hos en speciallæge og på et hospital samt den nødvendige medicin.
  • Et bestemt antal besøg hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog.
  • Lægeordineret behandling af alkohol- og medicinmisbrug.
  • Rekreation, hospiceophold og nødvendig hjemmesygepleje i ofte 1-3 måneder.

Dækker nogle typer af skader og sygdomme
Sundhedsforsikringer dækker ikke alle skader og sygdomme. Det er forskelligt fra sundhedsforsikring til sundhedsforsikring, hvad der ikke er dækket. Det kan være:

  • Skader, der er sket før forsikringen blev købt.
  • Kroniske sygdomme uden mulighed for varig helbredelse.
  • Kosmetiske behandlinger.
  • Barnløshed, graviditet og fødsel.

Så meget kan sundhedsforsikringen betale
Det er forskelligt, hvor store udgifter til sundhedsydelser, sundhedsforsikringer betaler:

  • Forsikringssummerne varierer fra årlige maksimumerstatninger på ca. 750.000 kr. til forsikringer uden begrænsning af summen på sundhedsydelserne.
  • Der er i flere sundhedsforsikringer også begrænsninger på de samlede udbetalinger til den enkelte skade, og der er forskellige grænser for, i hvor lang tid den samme skade kan behandles.
  • I enkelte sundhedsforsikringer er der en samlet maksimal udbetalingsstørrelse på forsikringen.

Hvem kan købe en sundhedsforsikring
Sundhedsforsikringer kan typisk købes og opretholdes indtil pensionsalderen. De fleste er forsikrede gennem deres arbejde. Nogle selskaber tilbyder også, at ægtefæller og børn til de forsikrede kan blive dækket af sundhedsforsikringen.

(Kilde: forsikringogpension.dk)

sundhedsforsikring, sundhed, forsikring, syge, forsikringer, forsikringsselskab

sundheds forsikring - sundhedsforsikring